
Kvarterhuset inviterer til en aften der handler om en af tidens mest omtalte og vigtigste filosoffer. Få nulevende filosoffer er så omtalte som den tyske filosof og sociolog Hartmut Rosa som med begrebet "resonans" har skabt et tankevækkende bud på, hvordan menneske og verden atter kan forsones, og vi igen kan få verden til at sige os noget. Steen Hjul Lybke er ph.d. i teologi på Københavns Universitet og har beskæftiget sig indgående med Hartmut Rosa. Fagligt efterår er en serie af faglige foredrag på Kvarterhuset. Foredragsserien er støttet af Københavns Kommunes biblioteker og Amager Øst Lokaludvalg.
Address
p. 1