
To mænd er på vej mod en vigtig mission. Men undervejs bliver de konstant afledt af de mennesker, de møder. Hvert møde udvikler sig til en ny scene, hvor akrobatik, improvisation og skæv humor opstår midt i byrummet. Den belgiske duo Be Flat bevæger sig rundt i festivalområdet og bruger omgivelserne som en naturlig del af forestillingen. Træer, bænke, vægge, borde – og en 2,20 meter lang stige – bliver til rekvisitter i et levende samspil mellem krop, rum og publikum. Ludo & Arsène er en mobil forestilling, hvor ingen oplevelse er helt den samme. Publikum bliver en del af handlingen, og hvert stop på ruten giver plads til nye overraskelser, små absurde øjeblikke og imponerende akrobatik. Forestillingen bevæger sig i krydsfeltet mellem cirkus og gadeteater og viser, hvordan et helt almindeligt byrum kan forvandles til en legeplads for fantasi, fællesskab og fysisk kunnen. Forestillinger på Brønshøj Torv bag BRØK Torsdag 13. august 18.00 – Social Salto 19.00 – Ouverture Fredag 14. august 16.00 – Solo for to 17.00 – Street Coffee Lørdag 15. august 11.00 – Ludo & Arsène 11.30 – Plask 12.30 – Ludo & Arsène Batidas Internationale Gadeteaterfestival Oplev verdensklasse gadeteater i dit nabolag! 13.–16. august fylder Batidas Internationale Gadeteaterfestival gaderne i Bispebjerg, Brønshøj og Tingbjerg med gratis, internationalt gadeteater i alle afskygninger. Festivalen byder på alt fra akrobatik og klovneri til musikalske og fysiske forestillinger – for både børn, unge og voksne. Festivalen er programlagt og præsenteret af det københavnske teaterensemble Batida, som både deltager med egne forestillinger og har inviteret internationale artister med. Se det samlede program i Brønshøj, Bispebjerg og Tingbjerg på Batidas
Address
p. 1