
På dette forløb har vi god tid til at bygge en buste fra bunden og give den liv og personlighed.
Vi arbejder med formgivning, udtryk og detaljer, og til sidst udhuler vi busten, så den er klar til at komme i keramikovnen. Du kan lave en buste på op til 35 cm i højden. Du kan vælge mellem tre forskellige lertyper og dekorere med lerfarver, vi glaserer dog ikke busterne. Program D. 29/9, kl. 19:00-22:00 Vi starter forløbet med croquis. Her skitserer vi både i ler og på papir. Efter croquis bygger vi fundamentet til busten med papirkugler. D. 6/10, kl. 19:00-22:00 Vi begynder formgivningen ved at lægge det første lag ler på fundamentet fra ugen før og forme bustens grundstruktur. D. 13/10, Pause i vinterferien D. 20/10, kl. 19:00-22:00 Du arbejder videre med din buste og tilføjer flere detaljer og personlighed. D. 27/10, kl. 19:00-22:00 Vi udhuler busten og samler den igen, så den kan brændes i keramikovnen. D. 3/11, kl. 19:00-22:00 Vi dekorerer busterne med begitning og lægger sidste hånd på værket. Praktisk info Pris: 1000 kr Forløbet strækker sig over fem tirsdage. Første gang mødes vi til croquis og laver det strukturelle fundament, som busten bygges op omkring. De følgende gange former og dekorerer vi busten med begitning. Prisen inkluderer undervisning, 6 kg ler, begitning, brændinger. Keramikværkstedet ligger på 3. sal i Folkehuset Absalon. Der er desværre ingen elevator. Kom i tøj, der gerne må blive snavset. Vores keramiker guider og giver gode råd undervejs, men vi kan ikke garantere, at alle kreationer klarer turen i ovnen. OBS: Husk at tjekke datoerne grundigt, før du køber billet. Billetter refunderes ikke og kan ikke byttes til en anden dato. Har du spørgsmål? Skriv til os på info@absaloncph.dk. Vi glæder os til at se dig!
Address
p. 1