music
Viktoria Søndergaard Secrets + support: Purpur

Viktoria Søndergaard Secrets + support: Purpur

Wed, 8 Jul – 9 Jul~ end time estimated

Den prisbelønnede vibrafonist, komponist og bandleder Viktoria Søndergaard præsenterer sit mest personlige og modige projekt til dato: Viktoria Søndergaard SECRETS. Et drømmeband sammensat af fem markante musikere fra den danske scene: Elvira Skovsang, Øyunn, Ida Duelund og Frederik Blæsild Vuust. I SECRETS mødes improvisation og poesi i et organisk hele, som Carl Prisen 2025 beskrev: “Musikken er fuld af fantasi, livsbekræftende glæde og lysten til at gøre drømme til virkelighed.” Albummet “Music of Secrets” er blevet hyldet som “et kunstnerisk højdepunkt i dansk jazz” (Blue in Green Radio) og “musik af skånselsløs intimitet” (Jazzthing). SECRETS er ikke blot et band, men en musikalsk bekendelse og en invitation til at lytte med hjertet. Support: Purpur Purpur er et orkester bestående af syv unge kvinder med individuelle, musikalske baggrunde inden for jazz, pop og folk. Sammen skaber de et udforskende lydbillede, hvor dansksprogede tekster og melodiske blæserarrangementer møder pulserende rytmer. De udnytter deres store besætning og skaber tætarrangeret musik, som kombineres med det frie og improvisatoriske fra jazzens verden. Purpur dyrker den melankolske, nordiske lyd og inviterer lytteren ind i et fællesskab med høj dynamik og festlighed, som kendes fra roots- og folkemusikken. Line-up: Signe Bang Nielsen (vokal, perc), Lea Haun Lund (vokal/live-elektronik), Sophie Balund (trompet/flugelhorn), Elvine Witt Melchiorsen (saxofon/tværfløjte), Maria Eppler, (klaver/vokal), Cille Kjærsgaard Larsen (bas), Sille Frost Pedersen (trommer).

Location

HUSET, Vox

Neighbourhood

Indre By

Price

Check website

Address

rådhusstræde 13, 1466 københavn k
live_music
Book tickets

p. 1