
De fisk, der trives i de kølige vande omkring Danmark, er nogle af de bedste råvarer, vi har i Norden. På dette kursus lærer du at lave forrygende mad med dem. Elsker du at spise fisk, men savner du modet og teknikkerne til at tilberede det derhjemme? På vores fiskekursus Havet omkring Danmark i Meyers Madhus på Nørrebro lærer du at håndtere, filetere og tilberede sæsonens bedste, friske fisk. Under kyndig vejledning fra vores professionelle kokke bliver du tryg ved alt fra udskæring til de perfekte grundtilberedninger. Vi afslutter kurset med en overdådig fiskemiddag og dertilhørende gode vine.
p. 1