Arts & Music
Girls In Airports - The Early Years & The Coming

Girls In Airports - The Early Years & The Coming

Sat, 4 Jul, 19.00–21.00~ end time estimated

Bemærk at der bliver spillet to koncerter, én kl. 17 og én kl. 20. Vær opmærksom på, at du har købt billet til den ønskede koncert. Første koncert – The Early Years Den første koncert dykker ned i de tidlige udgivelser: Girls in Airports, Migration og Kaikoura. Her genbesøges en periode, hvor bandet ramte noget centralt i tiden – en jazz, der ikke var elitær, og som åbnede sig mod hele verdens lyd. I en tid hvor internettet for alvor forbandt os globalt, opstod en ny musikalsk sensibilitet, som disse albums var en del af. Musikken fra dengang er melodisk og stemningsfuld, til tider næsten naiv – men netop i sin enkelhed opstår en særlig nerve og frihed, som sætter musikerne fri. De nye arrangementer åbner materialet og lader det leve fra det sted, bandet står i i dag. Musikken rummer et åbent, kærligt udtryk, som stadig føles relevant. Anden koncert – The Coming Den sene koncert bevæger sig ind i de senere år med musik fra Dive, How It Is Now og Leap – samt helt nyt materiale. Her får bandet besøg af saxofonist César Joaniquet, som de mødte under arbejdet med Leap i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra. Siden er samarbejdet udviklet videre, bl.a. gennem et residency i 2026, hvor ny musik er opstået. Udtrykket bevæger sig i en mere transcenderende retning – med større åbenhed og mere direkte improvisation. Efter en årrække med tre ambitiøse kunstneriske samarbejder er der nu en stærk energi i at vende tilbage til gruppens kerne og dykke ned i fællesskabet med fornyet frihed og inspiration. En koncert, der stiller spørgsmålet: hvor skal musikken hen nu? 360-graders setup Koncerterne finder sted i Xenons teatersal, hvor der opbygges en 360-graders opsætning med publikum tæt omkring musikerne. Her bliver musikken ikke blot spillet, men oplevet som et fælles rum – et forløb i konstant bevægelse, hvor nærvær, dynamik og kollektivt samspil er i centrum Se derudover Girls In Airports andre koncerter under Jazz Festivalen: Girls In Airports x Halvcirkel Girls In Airports x Teitur

Location

HUSET, Vox

Neighbourhood

Indre By

Price

From 200 kr

Address

rådhusstræde 13, 1466 københavn k
live_music
Book tickets

p. 1