Courses & Classes
Keramik Sommerskole

Keramik Sommerskole

Mon, 6 Jul, 09.00–15.00

Absalons keramikværksted inviterer til 5 dages keramikskole fra mandag til fredag.

Sammen med andre keramiknysgerrige får du mulighed for at lære teknikker, lege med materialer og lave smukke, funktionelle, kunstneriske objekter, som du kan tage med hjem. Vi skal også bevæge os og på inspirationstur. Du kommer som udgangspunkt til at modellere en kande og en vase med pinching, pølseteknik og pladeteknik. Du vil også prøve kræfter med farvevalg og begitning. Absalons keramiker glaserer alle effekter efter forløbets afslutning. Vi starter nogle af dagen med at få gang i kroppen, inden vi skal fordybe os i dagens stilstudier, formgivning og dekoration. Vi spiser frokost sammen kl. 12:00 alle dage. Har du allergier, som vi skal være opmærksomme på eller nogen spørgsmål, så skriv til keramik@absaloncph.dk. UGENS PROGRAM Mandag kl. 9:00-15:00 Vi mødes til morgenmad i Absalon og bruger herefter dagen på at bygge en kande med pølseteknik. Tirsdag kl. 9:00-15:00 Vi starter dagen ud med at lærer at lave en vase i pladeteknik. Der vil være en halv times bevægelse i løbet af dagen. Onsdag kl. 10:00-16:00 Vi tager på en inspirationstur til Thorvaldsens Museum. Efter frokost får I en introduktion til hvordan I dekorere jeres kande og vase med begitning i forskellige farver. Torsdag kl. 9:00-15:00 Dagen starter med at vi tager en dukkert i havnen. Derefter tager vi tilbage til Absalon og bruger resten af dagen i værkstedet på at arbejde videre med nye eller igangværende projekter. Fredag kl. 9:00-13:00 Om fredagen er der mulighed for at lægge sidste hånd på ugens projekter. Vil du selv glasere din keramik? Hvis du har lyst til selv at glasere din keramik, er du velkommen til at komme forbi Absalon tirsdag d. 28/7 kl. 17-20 , hvor vi holder en glasur-workshop som en del af keramikskolen. Hvis du ikke har mulighed for at være med denne dag, vil Absalons keramikere gerne glasere din keramik for dig. Praktisk Info Keramikskolen varer 5 dage, mandag til fredag, vi har en i både uge 28 og 31. De fleste af dagene mødes vi kl. 9:00-15:00, bortset fra onsdag hvor vi mødes kl. 10:00-16:00 og fredag kl. 9:00-13:00. D. 28/7 kl. 17:00-20:00 kan du komme forbi og glasere din keramik. Hvis du ikke kan den dag, vil Absalons keramikere gerne glasere keramikken for dig. Alle kan være med, uanset om du har erfaringer med keramik eller ej. Pris pr. deltager 2000 kr. inklusive 5 kg ler, materialer, morgenmad om mandagen og frokost alle fem dage. Det er muligt at købe drikkevarer og snacks i Absalons café. Man kan lave keramik som er op til 25 x 25 cm. Værkstedet er i Børnehaven på 3. sal. Der er ikke elevator, og adgang sker via trappen ved baren. Kom i tøj, der kan tåle at blive snavset. Billetter refunderes ikke og kan ikke byttes til en anden dato. Har du spørgsmål, så skriv til os på keramik@absaloncph.dk . Vi glæder os til at se dig!

Location

Folkehuset Absalon

Neighbourhood

Vesterbro

Price

From 2000 kr

Address

absalonsgade 16, 1658 københavn v
family_friendlybeginner_friendlydate_ideafood_included
Book tickets

p. 1