Arts & Music
ROYA

ROYA

Sat, 5 Dec, 20.00–22.00~ end time estimated

TikTok-virale ROYA vender triumferende tilbage til VEGA…

Koncerten er flyttet fra den 11. april 2026 til den 5. december 2026. Allerede købte billetter er stadig gældende til den nye dato. Det kan siges meget kort. ROYA har ikke længere kurs mod stjernerne. De er stjernerne. Med deres intime univers af house-inspireret popmusik - spækket med elektroniske trommer og effektfyldte vokaler - har de opnået international berømmelse, som få andre danske artister før dem. Det hele startede med et videoklip: En lille bid af singlen “Ain’t Just A Game” blev delt i en video på TikTok, og interessen for ROYA eksploderede. Kort tid efter udkom singlen “Cruise”, der katapulterede den aarhusianske duo til global succes natten over. Et år efter udgivelsen af “Cuise” har megahittet sammenlagt mere end 44 millioner afspilninger på forskellige streamingplatforme, duoen har mere end 1.2 million månedlige lyttere på Spotify og over 2.5 millioner følgere på tværs af deres sociale medier. I oktober 2024 spillede Line Gade og Sebastian Igens, der er de to kunstnere bag ROYA, i Store VEGA for første gang. Det gjorde de til koncertformatet Verden Venter, hvor VEGAs bookere udvælger de danske artister, der er klar til en karriere i udlandet. Siden har ROYA være på Europatourné, hvor samtlige koncerter har været udsolgt. Efter at have været Europa rundt vender den euforiske popduo tilbage til Store VEGA med klubmørk elektropop, eksperimenterende vokalproduktioner og smittende melodier.

Location

Store VEGA

Neighbourhood

Vesterbro

Price

Paid

Address

store vega, enghavevej 40, 1674 københavn
live_musicenglish_friendly
Book tickets

p. 1