Arts & Music
Downtown July

Downtown July

When
Sat, 28 Nov, 20.00–22.00
Where
Lille VEGA · Vesterbro
How much
Ticketed
~ end time estimated

Downtown July rammer VEGA med ærlige følelser indkapslet i sitrende poesi…

Med en sejr i KarriereKanonen, titlen som Ugens Uundgåelige og et anmelderrost debutalbum i ryggen, indtager Downtown July nu VEGA. Fremadstormende Downtown July har haft et vidtspændende år og markerer sig stærkt på sommerens festivaler, nu tager de deres dybt personlige og bevægende musik med til headliner-koncerter i VEGA. I februar udgav Downtown July deres længe ventede debutalbum Kravler før vi går - et album, der indkapsler seks års udvikling, venskab og kunstnerisk ambition. Musikalsk bevæger det sig i et felt, hvor høj poesi møder uformelt flaberi, og hvor introverte følelser bliver råbt ud over pumpende grooves og gribende melodier. Albummet høstede fem stjerner af GAFFA og modtog rosende ord med på vejen: ” Kravler før vi går er et overbevisende coming-of-age-album, der føles gennemarbejdet og ambitiøst uden at miste sit umiddelbare nærvær. Det er sjældent, at et debutalbum både føles så sammentømret og så levende.” Bag bandet, der kalder sig selv for en midtjysk kærlighedsinvasion, står fem venner som siden de var helt unge har fundet et frirum sammen i musikken. De er blevet spået af GAFFA til at blive et af Danmarks store musiknavne og står på kanten af deres helt store gennembrud.

Address

lille vega, enghavevej 40, 1674 københavn
Book tickets

Source: VEGA

Last checked 14 Aug

Request removal

p. 1