Arts & Music
Ana Juél

Ana Juél

Wed, 25 Nov, 20.00–22.00~ end time estimated

Ana Juél bringer ny dansk R&B-energi til Ideal Bar…

Ana Juél er et nyt navn på den danske scene, der med en stærk, personlig stemme og en international lyd allerede har markeret sig som en musiker på vej frem. Hendes udtryk har blandt andet fået Soundvenue til at drage paralleller til store navne som Jamila Woods og Amber Mark. Bag Ana Juél står Jean Anastasia Juman Elbæk, der med guyanesiske rødder bevæger sig smidigt mellem moderne R&B, varme guitarflader og pulserende grooves. Hendes anmelderroste debut-EP You Don’t Have To Love Me fra 2025 blev af GAFFA belønnet med fem stjerner og kaldt “en slående stærk debut”. I hendes musik banker et hjerte for retfærdighed, og med inspiration fra blandt andre Natasja folder hun fortællinger ud om at stå op for sig selv og hinanden. Selvom hendes solokarriere stadig er i opstartsfasen, har Ana Juél en solid liveerfaring – senest på Orange Scene med Annika i 2025 som korsanger, og til sommer genbesøger hun Roskilde Festival som soloartist i First Days. Det hele kulminerer den 25. november, hvor Ana Juél sender dugfrisk R&B-energi fra scenekanten i Ideal Bar.

Location

Ideal Bar

Neighbourhood

vesterbro

Price

Paid

Address

ideal bar, enghavevej 40, 1674 københavn
live_musicenglish_friendly
Book tickets

p. 1